Politi vil offentliggøre video af skuddrab på sort mand

Demonstranter i byen Charlotte, North Carolina, har krævet at se politiets videoer. Nu giver politiet sig.

Centrum-Demokraternes medstifter Arne Melchior er død

Privacy Policy

Persondatapolitik og brug af cookies*

Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondatapolitik og brug af cookies, når du besøger jyllands-posten.dk og de tilknyttede domæner finans.dk, guide.dk og viden.jp.dk.

Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondatapolitik, og vi indsamler aldrig persondata, uden at du selv har givet os disse oplysninger, f.eks. ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.

På jyllands-posten.dk, finans.dk, guide.dk og viden.jp.dk benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som finansierer disse sites.

Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.

* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag jyllands-posten.dk eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.

Her er vejen til en bedre internetoplevelse

De fleste kender det nok. Hjemmesider, der tager lang tid om at loade. Programmer, som virker ulogiske og træge at bruge. Unødige beskeder, der vælter ind og generer, når man har brug for at koncentrere sig.

Bedre netoplevelser:

  • Tjek din hardware. En gammel smartphone har sværere ved at køre applikationerne. Specielt gamle internet-routere kan ødelægge netoplevelsen.
  • Få styr på din software. Skriveprogrammer bliver f.eks. meget mere logiske at bruge, hvis man sætter sig ind i funktionaliteten og tastaturgenveje.
  • Sorter i de indkomne beskeder. Fravælg opdateringer fra perifere bekendtskaber på de sociale medier. Brug dit mailsystem til at sortere ligegyldige mails fra.

Kilde: Komputer for Alle, Datatid Techlife og Lifehack.org

Få flere gode råd her:

Heldigvis er det ret nemt at få inspiration til, hvordan man gør sit elektroniske liv nemmere og mere simpelt. Et godt sted at starte er på nettet.

På det amerikanske blogsite Lifehack.org kan man eksempelvis hurtigt få et par trick.

Sitet fortæller blandt andet, hvordan du kan optimere dine sociale medier, så du kan frasortere ligegyldige beskeder, så du ikke modtager daglige mails fra LinkedIn. Du kan desuden optimere dine privatlivsindstillinger, så dine handlinger på nettet ikke med det samme medfører irriterende, målrettede annoncer.

Vidste du for eksempel også, at du bare skal taste Control+Shift+N i browseren for at åbne en såkaldt inkognitofane? På den måde kan du have flere e-mail-konti åbne. Eller at du bare skal taste Control+Shift+T på din Windows-computer – eller Command+Shift+T på din Mac – for at åbne den fane, du kom til at lukke?

Det er selvfølgelig bare et par eksempler på, hvordan du kan få en bedre oplevelse på nettet.

Leif Jonasson, som er chefredaktør for magasinet Komputer for Alle, mener, at mange glemmer at tænke på laget under ens software – nemlig hardwaren.

– Noget så simpelt som en gammel router kan have en stor konsekvens for din internetoplevelse. Nøglen er ikke altid større båndbredde. Mange sidder med en router, der er fem år gammel, og der er altså sket meget i den tid, siger han og tilføjer:

Alle magasinets medarbejdere fik for nylig skiftet deres routere til en ny version, og det gjorde underværker, siger han.

– Flertallet havde endda ingen problemer med at få deres netudbyder til at sende en ny router til dem uden beregning.

I sidste ende er det dog op til en selv at sørge for, at ens computerbrug bliver så gnidningsfrit som mulig. Det mener Aksel Brinck, chefredaktør på magasinet Datatid Techlife.

På hans site finder man også et væld at forbrugerguides til, hvordan man optimerer sin brug af programmer. Og det ikke uden årsag, at magasinet fokuserer på det.

– Mange af de programmer, vi bruger i dagligdagen, er så komplekse, at vi slet ikke opdager de muligheder, de indeholder. For eksempel Windows Word. Mange kunne nøjes med noget mere simpelt, men nu hvor de har det, så er det da med at finde ud af, hvordan man bruger det bedst, siger han og tilføjer:

– Der er mange funktioner, der ligger lige for at vænne sig til. Lær tastaturgenvejene, leg med funktionerne. Det stjæler lidt tid, men man skal ikke være bange for at forsøge sig frem. Eller at fejle. Computeren springer jo ikke i luften af den årsag, siger Aksel Brinck.

Politi: Sort politidræbt i Charlotte havde våben på sig

Da den 43-årig sorte amerikaner Scott Keith tirsdag blev dræbt af politiet i Charlotte, var han i besiddelse af et skydevåben samt marihuana.

Det siger politichef Kerr Putney på et pressemøde i Charlotte ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Clinton udsætter besøg til kaosramt amerikansk by

Der har tidligere været modstridende meldinger om, hvorvidt den 43-årige skuddræbte var bevæbnet eller ej.

Politichefen har også besluttet ikke at sigte betjentene, som skød Keith, for manddrab.

Derudover har Putney valgt at frigive videoen fra skyderiet, oplyser han.

– Det, vi frigiver, er objektive kendsgerninger, siger han ifølge Reuters.

Charlotte har været centrum for optøjer de seneste dage, efter at Keith blev skudt af politiet.

Urolighederne i byen har resulteret i, at der er indført undtagelsestilstand.

Enke frigiver mobilvideo fra politidrab

I løbet af flere af ugens nætter har der været sammenstød mellem demonstranter og politi.

Frem til lørdag var mindst ni mennesker kommet til skade og op mod 50 personer anholdt.

Fagforening: Der vil mangle 9400 pædagoger om ni år

Der vil mangle 9400 pædagoger i 2025. Det skriver Politiken.

Befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik viser, at antallet af 0-5-årige stiger med 16 procent de næste ni år.

Og hvis den nuværende normering i landets daginstitutioner skal holdes, vil det kræve langt flere pædagoger.

Det mener formanden for pædagogernes fagforening Bupl, Elisa Bergmann.

– Vi har i flere år hørt politikere, der nærmest automatisk svarer, at de skærer ned på børneområdet på grund af faldende børnetal. Også de steder, hvor børnetallet slet ikke er faldet, siger hun til Politiken.

– Nu står vi i en situation, hvor der pludselig skal et markant løft til bare for at holde den nuværende kvalitet.

Elisa Bergmann peger på, at normeringerne i forvejen er historisk dårlige.

Sammenlignes normeringerne i daginstitutionerne i dag med 2009, mangler der ifølge Bupl 4000 fuldtidsansatte pædagoger.

Bupl-formanden er ifølge Politiken bekymret for, at politikerne ikke har fået øjnene op for udviklingen.

Men formanden for løn- og personaleudvalget under Kommunernes Landsforening (KL), Michael Ziegler (K), skriver i en mail til Politiken:

– I 2013 vurderede Danmarks Statistik, at der ville komme 49.000 ekstra børn fra 2016 til 2025, 2015 var vurderingen 54.000, og nu er det så 59.000 ekstra børn.

– Det er en udvikling, som kommunerne er meget opmærksomme på, og som kommunerne også har forholdsvis god tid til at reagere på – vi taler jo om børn, der ikke er født endnu.

Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) har ansvaret for daginstitutionerne. Hun vil ifølge Politiken fremlægge en plan for udvikling på området efter nytår.

Her er Danmarks 10 bedste på Youtube lige nu

Se de YouTubere, der løb med sejren ved Guldtuben 2016 og kan kalde sig Danmarks bedste i alt fra humor og gaming til årets budskab.

Egyptens præsident lover straf til bagmænd bag dødeligt forlis

Mindst 162 mennesker druknede, da en båd med migranter sank ud for Egyptens kyst tidligere på ugen.

FN-chef er forfærdet over uhyggelig eskalering i Aleppo

FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, er rystet over den militære eskalering i syrisk storby, siger talsmand.

Bush har selfie-problemer og får hjælp af Obama

USA’s tidligere præsident George W. Bush og Barack Obama holdt begge tale ved åbningen af et afroamerikansk museum i dag.

Aarhus Universitet vil optage færre og dygtigere studerende

»Nu handler det om kvalitet og ikke kvantitet, så antallet af studerende på Aarhus Universitet vil ikke stige fremover, men nok snarere falde.«

Sådan lyder vurderingen fra Berit Eika, prorektor for Aarhus Universitet.

Fremdriftsreformen har skærpet kravene til universitet om at få alle studerende hurtigere igennem og mindske frafaldet, og det er den virkelighed, som universitetsledelsen forsøger at tage bestik af.

Derfor vil universitetet i højere grad appellere til de bedste studenter – eliten, om man vil.

»Gennemsnittet for alle studentereksamener ligger typisk omkring 7,3, og Aarhus Universitet retter sig generelt mod den øverste halvdel af en gymnasieklasse. På den måde bliver vi et sted for dem, som har evner, lyst og ambitioner om at udvikle den boglige side af deres talent gennem en universitetsuddannelse,« siger Berit Eika.

Høj dumpeprocent

Blandt fokusområderne for universitetet er højt frafald, og det kan udløses af høje dumpeprocenter.

Som omtalt i JP Aarhus for nylig har en række fag dumpeprocenter på 25 eller derover, og på nogle fag er procenten over 40 set som et gennemsnit over en seksårig årrække.

Det er for højt, mener prorektor Berit Eika.

»Der kan være mange grunde til en høj dumpeprocent, men hvis dumpeprocenten er 45 på et fag, skal der gribes ind. Det samme gælder, hvis der vedvarende er en høj dumpeprocent på f.eks. 25. Så må der kigges på de studerendes forudsætninger, på undervisningen og en række andre parametre, og det gør vi, for vi har udviklet et kvalitetssystem, hvor vi én gang om året laver en nøje gennemgang af alle uddannelser for at sikre kvaliteten,« siger hun.

Universitet skærper krav til nye studerende

Berit Eika tilføjer dog, at de omtalte høje dumpeprocenter på en række fag skal ses i sammenhæng med, at der årligt afvikles op mod 20.000 prøver på Aarhus Universitet.

Bedre vejledning

Universitetsledelsens svar på høje dumpeprocenter og frafald er bl.a. skærpede optagekrav og højere grænsekvotienter, men set fra de studerendes side burde det i højere grad handle om at hjælpe de studerende bedre igennem studierne. Og sikre i vejledningen, at de studerende finder de rette studier.

Det mener Mads Hareskov Jørgensen, formand for Studenterrådet:

»Det handler om at sikre den rette uddannelsesvejledning, så de studerende på forhånd kender forventningerne til en uddannelse. På datalogi er der f.eks. blevet optaget en del, som blot var interesseret i computerspil, men ikke var klar over, at der også er høje krav til matematik på uddannelsen, og så fik man et stort frafald,« siger han.

Og Studenterrådet er ikke tilhængere af en skrappere adgangsbegrænsning.

»Vi er generelt modstandere af, at man blot sætter grænsekvotienter på uddannelser for at begrænse optaget. I stedet burde man vurdere på andre parametre end karakteren som i kvote 2, så man sikrer, at man får de rette studerende ind,« siger formanden, Mads Hareskov Jørgensen.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami